Gode råd til når du flytter hjemmefra

Når du flytter hjemme fra for første gang, er der mange ting man lige skal have styr på. Her er et par korte konkrete råd til, hvordan du kan gøre det nemmere for dig selv.

Gode råd – tips og tricks

  • Tildmeld dine regninger til Betalingsservice (PBS), så de bliver betalt automatisk hver måned. Opret eventuelt samtidig en budgetkonto, hvor alle dine udgifter bliver betalt over. Se mere under budget. Så slipper du for en masse rodekuverter eller rykkere, når du glemmer dine regninger.
  • Meld din flytning til både kommunen og Post Danmark. Læs mere omkring at skifte adresse.
  • Lav en mappe med de vigtigste papirer. Her skal du gemme alle dine regninger, årsoversigter, lønsedler, m.m. så du altid kan finde dem frem igen.
  • Du kan med fordel tilmelde dig e-boks. Så kan du elektronisk modtage regninger, kontooversigter fra banken, breve fra kommunen m.m. i din elektroniske e-boks. Dermed slipper du for at have en masse papirer liggende og de bliver ikke lige pludselig væk.
  • Tilmeld dig til medielicens, hvis du er licenspligtig. Vi har også lavet en guide til medielicens.
  • Lav en madplan og køb ind så få gange om ugen som muligt. Dette vil gøre det nemmere for dig selv, da du ikke skal tænke på hvad du skal have at spise hver dag. Herudover spare du penge, idet du undgår impulskøb når du står nede i forretningen.
  • Lav et budget – se vores eksempel nedenfor.

Lav et budget

Det er en super god idé at lave et budget. Et budget er en oversigt over alle dine faste udgifter og indtægter. På denne måde får du et overblik over hvad du har til rådighed til dig selv hver måned – altså hvad du kan tillade dig at bruge.

Budgettet skal indeholde:

  • Indtægter: eksempelvis SU, løn og boligstøtte.
  • Faste udgifter: kan eksempelvis vlre husleje, el, varme, internet, forsikringer, medielicens, transport.

Når du har fundet ud af hvad du har af månedlige indtægter og udgifter, trækker du dem fra hinanden. Det der er tilovers er dit månedlige rådighedsbeløb – dvs. det du har tilbage til alle de variable udgifter, såsom mad, rejser, byture, tøj, bøger, oplevelser osv.

Budget eksempel

Dette er et simpelt eksempel på hvordan et budget kan se ud. Vi har lavet et mere detaljeret budgetskema, som du kan downloade og rette til i Excel.

Eksempel på budget

Hvis du ligger inde med nogle gode råd du mener vi har glemt, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar.