Billigt bredbånd

Hvor finder man det bedste og billigste bredbånd?

Svaret er ikke så enkelt endda. Det afhænger af dine behov samt hvordan du har mulighed for at koble dig på.

Hvorfor ikke bruge et hav af de sammenlignings sites der findes på nettet?Hvis du f.eks. ønsker bredbånd gennem Yousee, kræver det at du har kabel-TV fra Yousee i forvejen, her går nettet nemlig gennem dit kabel-tv stik. Hvis du derimod gerne vil have fiber bredbånd fra f.eks. Waoo, skal din adresse være tilsluttet fibernettet.

Herudover er der forskellige priser, alt afhængig om du har brug for 5 Mbit, 20 Mbit eller 100 Mbit. Det første du skal gøre, er derfor at finde ud af hvad du egentlig har brug for.

Her kan denne lille guide være nyttig, vær opmærksom på at den kun er vejledende. Når det er sagt, så burde 5 – 10 Mbit være nok for de fleste. Hvis du kun går på nettet ind imellem for at tjekke Netbank, mail og Facebook, så kan du sagtens nøjes med mindre end 5 Mbit.

Hastighedsguide – hvilken hastighed skal jeg vælge?

Hastighedsguide til bredbånd

Når du har fundet ud af hvilken hastighed du har brug for, er mit bedste råd at undersøge markedet selv. Der findes et hav af sider der sammenligner priser på bredbånd, fælles for en stor del af dem er dog, at de modtager provision fra de udbydere de anbefaler. Dette gør, at man bliver lidt i tvivl om troværdigheden af sammenligningerne. Derfor, undersøg også selv de udbydere der er på markedet og lav din egen prissammenligning.

Læs mere i denne artikel fra ComON om hvorfor jeg ikke anbefaler bestemte prissammenlignings sider.

Jeg har lavet en liste over alle de internetudbydere jeg kunne komme i tanke om. Hvis du mener der mangler nogle, så skriv det i kommentarerne.

Internetudbydere – liste over forskellige internetudbydere

  • YouSee – http://yousee.dk/Bredbaand/
  • Fullrate – www.fullrate.dk
  • Telia – www.telia.dk/bredbaand/
  • DanskNet – www.dansknet.dk
  • TDC – http://privat.tdc.dk/internet/
  • bolig:net – www.bolignet.dk/bredbaand/
  • Stofa – http://www.stofa.dk/bredbaand/
  • Perspektiv – www.perspektivbredband.dk/Webpages/Privat/Bredband_xDSL.aspx
  • Waoo – www.waoo.dk/internet

Herudover er der et hav af selskaber, der tilbyder mobilt bredbånd. Det betyder oftest at man får en router, som så kører over 3G eller 4G. Det afhænger altså meget af hvor god dækning man har hvor man bor. Generelt vil jeg anbefale at vælge en af ovenstående internetudbyder, da jeg selv har oplevet at mobilt bredbånd ikke fungerer specielt godt. Jeg har dog ikke prøvet 4G. Hvis du er ude efter mobilt bredbånd, findes der et hav af teleselskaber. Her kan nævnes Onfone, 3 mobil, Telia, Oister, TDC, Stofa, M1, Telmore, Call Me, Telenor osv.